Kan man leve af at være yogalærer?
Det er et spørgsmål, vi ofte hører på vores infomøder.
Det kan vi også godt forstå, for det er jo essentielt at vide, hvad fremtiden som yogalærer vil bringe, inden man kaster sig ud i en 200-timers yogauddannelse.
Det korte svar på spørgsmålet er: JA.
Men det kræver, at man gør det rigtigt og undgår visse faldgrupper som underviser.
At lære hvordan man skaber en god yogaforretning er derfor et vigtigt element på vores uddannelse.
Faktisk er det så vigtigt, at vi har dedikeret et modul “Professional Essentials & Yoga Business” til at klæde dig og din kommende yogaforretning på til succes.
At være yogalærer er et fantastisk job
At være yogalærer er et fantastisk job. Det åbner op for frihed i hverdagen og kan give mere tid til dig selv og din familie.
Du bestemmer selv hvor meget og hvornår du vil arbejde. Ofte føles det næsten ikke som et arbejde, da du mens du tjener penge, også selv bliver grounded, trækker vejret og finder jordforbindelse. Det er win-win.
Find din niche
Mange af dem, vi snakker med, spørger: Er der ikke for mange yogalærere allerede? Svaret er: Nej. I dag dyrker 9% af den danske befolkning yoga, og tallet er fortsat stigende.
Og med det tempo og den verden vi lever i idag, har behovet for flere yogalærere aldrig været større. Der er jo grænser for hvor mange elever hver yogalærer kan have.
For at få succes med sin yogavirksomhed handler det om, at finde sin niche, og udarbejde specielle forløb henvendt til en konkret udarbejdet målgruppe.
På uddannelsen kommer vi vidt omkring de forskellige aspekter af yogaens verden, hvilket åbner op for, at du efterfølgende kan dykke ned i lige netop det område af yogaen, som du brænder mest for.
Organisér din forretning
Det betyder meget for os, at du bliver klædt på til at kunne skabe en god yogaforretning så snart du har modtaget dit certifikat som underviser – og derfor dykker vi på yogalæreruddannelsen ned i, hvordan du efterfølgende kan professionalisere dit arbejde som yogalærer.
Du undervises bl.a. i hvordan man opstarter en virksomhed, lønniveau og hvordan du får succes med dine personlige yogaforløb.