Brahman og Atman: Den Ultimative Virkelighed

I vores moderne liv er der en konstant jagt på mening, formål og en følelse af forbindelse. Mange af os oplever at være fanget i en verden, hvor vi identificerer os med vores krop, sind, og de roller, vi spiller i samfundet.

Vi bliver optaget af den materielle verden og de ydre oplevelser, og vi glemmer ofte den dybere sandhed om vores eksistens. Denne følelse af adskillelse og isolation er ikke kun et moderne fænomen; det er en udfordring, som mennesket har stået overfor i årtusinder.

Gennem historien har åndelige og filosofiske systemer forsøgt at hjælpe os med at besvare de grundlæggende spørgsmål om, hvem vi er, og hvad virkeligheden egentlig er.

En af de mest dybtgående filosofier, der adresserer disse spørgsmål, findes i Vedanta, en gren af den hinduistiske visdomstradition. Vedanta lærer os, at vores opfattelse af at være adskilt fra resten af verden blot er en illusion. I stedet peger den på en dybere virkelighed – en, der transcenderer tid, rum og materie.

To centrale begreber i den hinduistiske filosofi er Brahman og Atman – begge nøgleelementer til at forstå vores sande natur og vores forhold til det universelle.

Når vi fordyber os i disse begreber, bliver det klart, at vores liv handler om langt mere end de overfladiske fænomener, vi dagligt oplever.

Brahman og Atman udfordrer vores opfattelse af dualitet og adskillelse, og de åbner døren til en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være et bevidst væsen i et uendeligt univers.

Hvad er Brahman?

Ifølge Vedanta-filosofien er Brahman den uendelige, uforårsagede og højeste virkelighed.

Denne virkelighed er hinsides alle fysiske og mentale begrænsninger, hvilket betyder, at Brahman ikke kan beskrives med de ord og begreber, som vi bruger i vores dagligdag.

Brahman er ikke en ting eller en substans i sig selv, men snarere det Absolutte, som transcenderer alle dualiteter.

Brahman er den skærm, hvorpå det kosmiske drama, ofte kaldet Maya, projiceres. Maya refererer til den foranderlige verden, som vi oplever med vores sanser og sind.

Ifølge Vedanta er denne verden uvirkelig i sin essens, da den hele tiden er i forandring. Brahman, derimod, er uforanderlig, tidløs og evig. Det er den eneste sande virkelighed, mens universet og alt i det blot er en illusion, et spil af energi og bevidsthed.

Den store non-dualistiske filosof Shankaracharya udtalte en af de mest berømte sætninger i Vedanta-filosofien: “Brahman er ægte. Verden er uvirkelig. Brahman og Atman er ét“.

Dette udsagn indfanger essensen af den non-dualistiske synsvinkel, hvor forskellen mellem individet og Verden, mellem Atman og Brahman, ikke er andet end en illusion skabt af vores ufuldkomne perception.

Brahman kan ikke defineres, fordi definition i sig selv skaber en begrænsning. Hvis vi kunne beskrive Brahman med ord eller begreber, ville vi i virkeligheden reducere Brahmans uendelighed og absolutte natur.

At forsøge at definere det Absolutte ville blot være at lægge en ramme om det, som ikke kan indfanges af nogen form for tanke eller opfattelse.

Hvad er Atman?

I kontrast til Brahman, som refererer til det Absolutte i den universelle skala, refererer Atman til det Absolutte, når det betragtes i individet.

Atman er den inderste bevidsthed i hver levende skabning, det vil sige, det er den del af os, der er uforanderlig, ubegrænset og evig.

På et dybere plan er Atman i virkeligheden ikke adskilt fra Brahman, men vi opfatter det som en individuel bevidsthed på grund af vores begrænsede menneskelige sind.

Shankaracharya understregede, at Brahman og Atman i virkeligheden er ét.

Atman er en manifestation af Brahman i individet, og når individet opnår selvrealisering, vil det forstå, at dets sande natur er identisk med Brahman.

Denne erkendelse er ikke noget, vi kan “lære” på en intellektuel måde, men snarere noget, vi oplever gennem indre meditation og bevidsthed. Dette er også en central tanke i Advaita Vedanta, som er den skole indenfor Vedanta-filosofien, der understreger non-dualisme.

Når vi taler om Atman, refererer vi til den absolutte bevidsthed, som eksisterer i alle levende væsener.

Det er den samme bevidsthed, der gør os i stand til at opleve verden og opfatte vores eget selv, men som i sin dybeste essens er fri for tid, rum og form.

Atman er ikke bundet af de begrænsninger, som vores fysiske krop og sind pålægger os. Det er som et uforanderligt centrum af lys og bevidsthed i en verden, der ellers er præget af forandring og illusion.

Brahman og Atman i forhold til Maya

For at forstå forholdet mellem Brahman og Atman, er det vigtigt at indse, at den virkelighed, vi opfatter gennem vores sanser, er en illusion, som kaldes Maya.

Maya skaber en opfattelse af dualitet, hvor vi ser os selv som adskilt fra resten af verden.

Vi oplever forskelle mellem mennesker, objekter og begivenheder omkring os. Men i virkeligheden, ifølge Vedanta, er denne dualitet kun en illusion skabt af vores sind.

Shankaracharya sagde, at “kun det er virkeligt, som ikke ændrer sig eller ophører med at eksistere“. Dette betyder, at alle de ting, vi opfatter med vores sanser – alle objekter, begivenheder og endda tanker – er midlertidige og foranderlige.

Kun Brahman og Atman er uforanderlige og evige. Det er netop dette, der gør universet uvirkeligt i sin grundlæggende natur.

Når vi indser, at Brahman og Atman er én og samme, vil vi forstå, at vi ikke er adskilt fra resten af universet. I stedet er vi en integreret del af det. Denne indsigt fører til en dyb indre fred og en frihed fra de lidelser, der opstår, når vi identificerer os med den foranderlige verden.

Hvordan opnår man erkendelsen af Brahman og Atman?

Erkendelsen af, at Brahman og Atman er ét, er ikke noget, man kan opnå ved blot at læse filosofi eller studere intellektuelt. Det kræver en dyb indre erfaring, som ofte opnås gennem meditation, yoga og selvrefleksion.

Ifølge Vedanta kan denne erkendelse kun komme, når individet adskiller sig fra de falske identiteter og begreber, som sindet har skabt, og oplever sin sande natur som ubegrænset, evig bevidsthed.

Der er en berømt meditationspraksis i Vedanta, som kaldes Neti Neti (det betyder “Ikke dette, ikke dette”). Det er en praksis, hvor man afviser alle de ting, som sindet normalt identificerer sig med – kroppen, tankerne, følelserne og endda de begreber, vi bruger til at beskrive vores åndelige natur.

Gennem denne praksis øver man at se bort fra det foranderlige og i stedet fokusere på det, der er evigt: Brahman.

Når vi begynder at forstå forholdet mellem Brahman og Atman, forandres vores syn på os selv og verden.

Vi indser, at vi ikke er adskilte individer, fanget i en konstant kamp for overlevelse og tilfredsstillelse, men snarere manifestationer af en større, universel bevidsthed.

Denne indsigt kan bringe os til en dybere følelse af fred og tilfredshed, fordi vi erkender, at vores sande natur er uforgængelig og uendelig.

I vores daglige liv er vi ofte opslugt af vores personlige bekymringer, ambitioner og frygt. Men gennem praksis som meditation og selvrefleksion kan vi begynde at løsne grebet om disse illusioner og gradvist vende tilbage til en bevidsthed om vores sande, uforanderlige væren – Atman.

Denne tilbagevenden til vores essens handler ikke om at flygte fra verden, men snarere om at se igennem dens overflade og erkende dens dybere sandhed.

At forstå, at Brahman og Atman er ét, giver os en følelse af dyb sammenhæng med hele skabelsen. Vi forstår, at den ultimative virkelighed ikke er noget udenfor os selv, men snarere er vores eget inderste væsen.

Og med denne erkendelse kan vi begynde at leve et liv i harmoni, ikke kun med os selv, men med hele universet.

Dette er nøglen til ultimativ frihed – en frihed fra illusionen om adskillelse og en genopdagelse af vores evige enhed med alt.

På vores 200-timers yogalæreruddannelse, går vi meget mere i dybden med Brahman og Atman