Yin Yoga
Yin Yoga er en blid og meditativ yoga praksis med stor effekt på vores fysiske krop, vores energi, vores mentalitet og følelser.
Yin yoga er de sidste par år blevet enormt populær, bl.a. fordi den så tydeligt giver os et modspil til den yang prægede verden vi lever i idag.
Yin yoga er på samme tid både blid og intens – og giver os muligheden for at undersøge, mærke og sanse vores indre verden i stilhed.
Drømmer du om at kunne undervise Yin yoga?
Vores 120-timers Yin yoga uddannelse er baseret på Paul Grilleys klassiske yin yoga og giver en grundig og relevant indføring i yin yoga, dens form og udførelse.
På uddannelsen dykker vi bl.a. ned i yin yogaens filosofi, historie, teori, meridianer, fascia, sekvensering og sikker yin yoga praksis.
En kombination som tilsammen giver den bedst mulige forståelse for yin yogaens mange aspekter, samtidig med at den tillærte viden integreres i din krop og sind gennem mange timers egen praksis.
Ved at integrere og opleve yin yogaens effekter på yogamåtten med teori, sekvensering og øvelser opnås det bedst mulige grundlag som underviser.
Undervisning i Stress og Hormonsystem
En væsentlig del af uddannelsen er at fordybe sig i stress og dens indvirkning på kroppen og hormonsystemet.
Med stress som en stigende udfordring i vores samfund, vil vi undersøge, hvordan kroppens hormonsystem reagerer på stress, og hvilke værktøjer der kan hjælpe med at genoprette balancen.
Med sin viden som Komplementær Hormonterapeut vil Vicky Olivia guide dig gennem urter, kost, søvn, tilskud og specifikke yogastillinger og træning, som bedst understøtter en stresset krop.
Yin yoga uddannelsen udbydes af KULA YOGA, som er en godkendt og akkrediteret yogaskole under Yoga Alliance.
Underviser der er tilknyttet uddannelse udviser tryghed, rummelighed og kærlighed. Det er en yderst interessant rejse man kommer igennem under forløbet og KULA overser ingen. KULA er ægte. Hele pensummet er opbygget på en professionel og let forståelig måde så alle kan være med. De gæsteundervisere der har været i forløbet har været kompetente empatiske og jordnære personer der har alle med.
Super skønne undervisere som er fagligt dygtige, rummelige og klar med masser af støtte når noget bliver svært. Gennemarbejdet undervisningsmateriale som leverer ud over det forventelige. Jeg er vild med opbygningen fordi man hele tiden får bygget noget på og til sidst får bundet en flot sløjfe på.
Uddannelsens undervisere er dedikerede, dygtige & professionelle samt tro mon Yoga’ens ophav og filosofi. Materialet er gennemarbejdet og sammenhængende og virkelig givende/informativt. Opbygning vidner om et kæmpe engagement & selverfaret viden, den er logisk og jeg har følt mig understøttet af ”KULA ånden”, under hele undervisningsforløbet.
Det har for mig været den mest selvkærlig praksis jeg nogensinde har udført. det er som om min krop og sind har ventet på det hele mit liv. Min krop og sind elsker mig for dette. (Græder i taknemmelighed imens jeg skriver dette).Vicky du er en stjerne, jeg elsker din passion, empati og omsorg. Medunderviserne har være så kompetente, kærlige og dygtige. Tusind tak for alt..
120-timers yin yoga uddannelse
Yin Yoga uddannelsen strækker sig over 15 dage på 5 moduler og ligger i følgende weekender:
Modul 1: 8/11, 9/11, 10/11 – 2024
Modul 2: 6/12, 7/12, 8/12 – 2024
Modul 3: 24/1, 25/1, 26/1 – 2025
Modul 4: 7/3, 8/3, 9/3 – 2025
Modul 5: 28/3, 29/3, 30/3 – 2025
Alle dage kl. 9:00-17:00.
Uddannelsen giver en intensiv og relevant indføring i yin yoga, dens form og udførelse. Du modtager certifikat efter afsluttet uddannelse.
Indhold:
- Principper, filosofi og historie bag yin yoga
- Yin og Yang teori
- Yin yoga stillinger og deres udførelse
- Restorative yin stillinger og deres udførelse
- Arketypiske stillinger
- TCM og De 5 elementer
- Meridianuret
- Chakrasystemet
- Yin yoga anatomi og fysiologi
- Bindevævs anatomi
- Sekvensering og tematisering
- Justering og teknik
- Stemmeføring
- Nøgle til sikker yin praksis
- Hormonsystemet, stress og hormonbalance
Mellem modulerne får du adgang til vores online uddannelsesplatform, hvor du frit kan praktisere yin yoga med vores online klasser. Dette understøtter din udvikling og læring, mens du gennemgår uddannelsen.
Hovedunderviser på Yin Yoga uddannelsen
Yin yoga uddannelsen er sammensat og undervises af Vicky Olivia, som er hovedunderviser på uddannelsen. Vicky Olivia underviser i alle aspekter af uddannelsen, herunder teori, filosofi, anatomi, historie og teknik.
Vicky Olivia har været en del af yogaens verden siden 2003 og har mere end 3000 undervisningstimer bag sig.
Hun er E-RYT 500 registreret hos Yoga Alliance og indehaver af KULA YOGA. Hendes baggrund omfatter uddannelse som hatha yogalærer, yin yogalærer, yoga nidralærer, stresscoach og Komplementær Hormonterapeut™.
Vicky Olivia har en bred vifte af kurser og uddannelser bag sig og har i de sidste 10 år undervist i yoga og meditation på fuld tid – både privat, i virksomheder, kommuner samt på workshops og retreats i ind- og udland.
For at berige din uddannelse yderligere, vil vi desuden få besøg af flere dygtige gæsteundervisere, som hver især bidrager med deres unikke erfaring, inspiration og ekspertise.
Blandt gæsteunderviserne er tidligere indehaver af Den Danske Zoneterapiskole, Lene Schmidt, der vil undervise i Kinesisk Medicin, samt erfarne yin yoga undervisere fra KULA, som vil guide nogle af de fysiske yin yogaklasser. Dette giver dig et nuanceret billede af, hvordan yin yoga kan undervises, og hjælper dig med at finde din egen unikke underviserstil.
Undervisningen foregår i KULA YOGA, Kirke Værløsevej 26A, 3500 Værløse.
Følgende er inkluderet:
- Mulighed for at overnatte i Kula Yoga
- Alt tilbehør – yogamåtter, bælter, tæpper, blokke, puder mv. er til fri afbenyttelse i Kula Yoga
- KULA YOGA´s uddannelsesmanual
- Certificering
- Snacks, the og frugt på uddannelsesdage. Frokost er ikke inkluderet.
Obligatorisk pensum:
Bernie Clark – The Complete guide to Yin Yoga – Philosophy & Practice
Pris:
DKK 19.800 (heraf DKK 3.300 i depositum).
Kan betales i 5 rater á 3.300 kr.
10% rabat til elever på KULA´s 200-timers yogalæreruddannelse. Kontakt os på uddannelse@kulayoga.dk for at få tilsendt rabatkode.
Hvem er yin yoga uddannelsen for?
Uddannelsen er for alle, som ønsker at fordybe og specialisere sig i Yin yogaens dybdegående praksis eller implementere effektive værktøjer til stresshåndtering i hverdagen.
Det kræver ingen forudsætninger eller erfaring at deltage på uddannelsen, andet end en oprigtig interesse i at udforske og forstå Yin Yogaens grundprincipper.
Måske er du allerede en Yin yoga elev, og ønsker at koble ny og dybere viden på din praksis. Eller du er ny til yoga og søger en solid introduktion til Yin yogaens stillinger og teori. Du kan også være yogalærer eller anden fysisk underviser, der ønsker at udvide din professionelle værktøjskasse med Yin Yogaens mange facetter. Hvis du er terapeut eller behandler, og ønsker at udvide dit kompetencefelt, kan denne uddannelse hjælpe dig med at integrere Yin yogaens terapeutiske egenskaber i din praksis.
Uanset hvad din motivation er, glæder vi os meget til at byde dig velkommen på vores 120-timers Yin yoga uddannelse.
Underviserne er dygtige og alsidige i deres faglighed, materialet er grundigt og gennemarbejdet, og opbygningen meningsfuld ift. både teori og praksis, som der veksles rigtig fint imellem.
Super materiale, en dedikeret og dygtig hovedunderviser Vicky. Materialet er gennemarbejdet og går meget i dybden med forståelsen af yinyoga. En flot opbygningen og gennemgang af de forskellige yinstillinger og fokusområder. Fantastisk at have gæsteundervisere på til flere af emnerne samt under eftermiddags praksis. Det giver plads til oplevelsen af, at yinyoga kan undervises på flere måder.
Jeg synes måden uddannelsen er bygget op i Kula er virkelig god og grundig så alle kan være med både til læringen om yogapraksissen og om sig selv. Der er god plads til den enkelte og til at rumme alle i processen hvilket gør det til et trygt sted at være og kunne læne sig tilbage og tage ind. Man skal ikke bekymre sig om man lærer det man skal, men bare følge med den udvikling læringen giver.
Jeg har ikke tidligere haft så meget yin praksis, så det har været godt med meget praksis på selve uddannelsen. Godt uddannelsesmateriale, godt opbygget, fantastiske Vicky og virkelig skønne gæsteundervisere.
Er meget tilfreds med det hele, især for den extra materiale og for at få muligheden til at opleve de andres undervisere måde at formidle yin yoga på.
Jeg er meget tilfreds med undervisningen generelt. Jeg synes det er en god ide med forskellige gæsteundervisere på praksisdelen – det har været interessant at opleve forskellige måder at guide og sekvensere, hvilket for mig understøtter tanken om at jeg skal finde min egen stil.
Undervisninger er generelt på et højt og professionelt niveau. Både opbygningen af materiale og praksis er godt og i en god progression.
Der er ikke noget, jeg kan sætte en finger på.
Den er grundig, omfattende komprimeret. Jeg ved så meget nu, at jeg selv kan arbejde videre – 100 timer er kun kort tid til så meget. Materialet er flot og lækkert. Tykt papir, god layout. Dygtige undervisere.
Vicky er en fantastisk formidler som jeg meget hurtigt følte mig tryg ved, og på den måde kunne blotte mig fuldstændig sammen med og bare tage ind. Rigtig god ide at få andre undervisere ind i fbm. eftermiddagspraksis. Det gav god inspiration til hvordan yin også kan tolkes og praktiseres. På den måde kan jeg lettere danne min egen stil og min egen vej.
Det er meget lækkert matriale vi får udleveret. Nemt at finde rundt i, plads til mange noter, som flittigt og gavmildt bliver formidlet. Det er et rart lokale at være i, god kemi og atmosfære. Vicky er meget gæstfri, forstår hvad der skal til for at man føler sig velkommen. Man kommer hurtigt i kontakt med de andre medstuderende. Og vi får lov at arbejde på kryds og tværs.
Det har været en rigtig god oplevelse.
For mig har det været genialt, en god blanding af praktisk og teoretisk. Materialet er lækkert og let tilgængeligt. Underviser, Vicky er af høj kvalitet, fedt hendes læring er så dyb, langvarig og selverfaret. Gæsteinstruktører er rigtig gode. Jeg har et særlig godt øje til Alberte, hun er bare helt skøn og dygtig:-)
En god oplevelse, og jeg er meget tilfreds. Stemningen på kurset var venlig, imødekommende og din egen entusiasme for emnet var meget infektiøs og inspirerende. Jeg har følt mig velbekom ind i studioen, og materialet er meget grundig. Yin yoga bogen af Bernie Clark kan anbefales – meget interessant og brugbar. Jeg er glad for at have fornøjelsen af 3 forskellige undervisere.
Hele forløbet på denne uddannelse har fungeret rigtig fint for mig. Jeg har elsket at tingene er blevet undervist så grundigt. Jeg elsker at nørde alt. Så i min optik er der bestemt ingenting der bør ændres
Vicky du er den langt bedste underviser og jeg er vild med du ikke taler så meget. Derudover har du udfordret mig, inspireret mig og flyttet mig …… lidt :) Det har været super fedt og det er kun starten på en lang række af uddannelser.
Det har været et meget spændende forløb, og kombinationen med at der også har været en ekstern underviser i meridianbaner har været ultra fantastisk, og det at der har været forskellige underviser sidst på dagen har givet et indblik i forskellige måder at undervise yin i.
Det har været meget inspirerende og lærerigt og jeg føler jeg har fået en grundig uddannelse og ved hvor mine grænser som underviser er.
Det er et super godt og overskueligt materiale. Det har været en fornøjelse at være på denne uddannelse. Vicky er virkelig god, engageret og kompetent – god til at formidle
Rigtig godt og gennemarbejdet materiale, der er nemt at tilgå og slå op i for at finde information. Dejlig undervisning – god fordeling af teoretisk og praktisk undervisning. Sjovt og lærerigt med gæsteunderviser.
Materialet er meget brugbart og samler hvad man ellers skulle have fundet i mange forskellige bøger. Undervisningen er struktureret og meget spændende.
Det er et super fint materiale med en tilpas detalje grad. Jeg kan ikke sætte en finger på noget ;o)
Super flot materiale. Dejligt at være med igen
Super godt materiale. Underviser er AMAZING! Dygtig og kompetent – har altid et svar og forklaring. Man er i trygge hænder og kan læne sig tilbage og flyde med – selv når man ikke har en 200 timer uddannelse med i bagagen.