Opskrift

Spicy Chai

Spicy Chai

Chai er mere end bare en lækker, krydret drik – den er fyldt med gamle medicinske urter, der har været brugt i århundreder til at styrke både krop og sind.

Denne opskrift er ikke kun en varmende efterårsdrik, men også en naturlig måde at booste dit immunforsvar på.

Kanel balancerer blodsukkeret, gurkemeje og ingefær hjælper med at bekæmpe inflammation, mens stjerneanis og kardemomme har en styrkende effekt på fordøjelsen. De sorte peberkorn fremmer optagelsen af næringsstoffer, og nelliker er rige på antioxidanter.

Sammen skaber de en lækker, cremet chai, som både luner og nærer. Perfekt til en stille stund med lidt selvomsorg.

Til 2 store kopper skal du bruge:

  • 2 kopper vand
  • 1 hel stjerneanis
  • 1 tsk. frisk hakket ingefær
  • 1 tsk. frisk gurkemeje
  • 2 kardemomme kapsler
  • 1 kanelstang
  • 2 nelliker
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 knsp. fintrevet muskat
  • Mandelmælk eller anden plantemælk
  • Kokospalmesukker eller honning til at søde

Sådan gør du: Hæld vandet i en gryde og tilsæt krydderier. Lad vand og krydderier koge op og lad derefter urterne simre ved svag varme i 10 min. Filtrer urterne fra og hæld chaien i kopper. Server med varm, pisket plantemælk og sød evt. med rå honning eller kokospalmesukker.

PS: Lav gerne en stor portion, så du har til flere dage :-)