På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge meditation i din hverdag
Meditation handler om at være til stede i livet med fokus, overskud og glæde. Vi ved alle, hvordan det kan være udfordrende, når vi bliver travle, og hverdagen føles hektisk og fuld af indtryk.
Gennem meditation træner du at være til stede i nuet og slippe tankemylder og to do-lister for en stund. Det er et fantastisk værktøj til at forebygge og mindske stress, forbedre koncentrationen, øge kreativiteten og få en oplevelse af indre ro og nærvær.
Du bliver klædt på til at komme godt i gang med at meditere hjemme.
At meditere betyder samtidig at være på sin egen personlige rejse. Mange oplever, at meditation påvirker deres udviklingsvej på en dybtgående måde.
Du får her en grundlæggende introduktion til, hvad meditation er, hvad formålet og fordelene er samt en praktisk guide til, hvordan du bedst får etableret en fast meditationsrutine.
Derudover laver vi praktiske øvelser og mediterer sammen. Alle meditationer er guidede, så det kræver intet forudgående kendskab til meditation at deltage.
Kurset er åbent for alle
Det er meget oplagt for begyndere og for dig, der måske har snuset lidt til meditation og mindfulness tidligere.
Det kan også være, at du tidligere har mediteret, men trænger til at få sat skub i dine meditationer igen.
Har du allerede en meditationsrutine, og har du lyst til at gå dybere eller få støtte, er du også velkommen på forløbet. Her vil være rig mulighed for fornyet inspiration.
Kurset er for:
- Dig, der ønsker en grundlæggende introduktion til meditation
- Dig, der trænger til et frirum i hverdagen, hvor du kan vende blikket indad og bare være og opleve frem for at præstere og være effektiv
- Dig, der ønsker at træne din mentale muskel til større fokus og overblik
- Dig, der ind imellem føler dig stresset og oplever tankemylder
Hvornår?
Kurset ligger fem mandage kl. 15.30-17.00 fordelt over otte uger, så du får lejlighed til at øve dig hjemme og gøre din egne erfaringer med meditation. Hver gang vil der være forslag til hjemmeopgaver frem til næste kursusgang. Det er en god ide at afsætte minimum 15 minutter om dagen under hele forløbet.
Datoerne er:
Opdateres…
Pris
Prisen er 1.875 kroner for hele forløbet.
Underviser
Meditationskurset er sammensat og undervises af Christina Hernvig
Christina er internationalt certificeret yoga- og meditationsunderviser gennem The International Sivananda Yoga Vedanta Centres.
Hun tog sin Teacher’s Training, Indien 2006, og Advanced Teacher’s Training, Canada 2007 og hun er ERYT500 registreret af Yoga Alliance.
Undervisningen foregår i Kula Yoga Studio, Kirke Værløsevej 26A, 3500 Værløse.
Du behøver ikke at medbringe noget, vi har puder, tæpper osv.