Opskrift

Hormonvenlig Crumble Kage

Hormonvenlig Crumble Kage

Efterårscrumble med æbler, pærer og kanel: En hormonvenlig forkælelse.

Når efteråret banker på døren med sine kølige briser og farverige landskaber, er der intet bedre end at forkæle sig selv med en lun, nærende og hormonvenlig efterårsdessert.

Denne crumble med æbler og pærer kombinerer varme krydderier som kanel og vanilje med de bedste næringsstoffer fra mandler, havre og proteinpulver.

Den er ikke kun glutenfri, men også fyldt med ingredienser, der støtter din hormonbalance, hvilket gør den til et perfekt valg for dig, der ønsker at give kroppen noget sødt – uden at gå på kompromis med sundheden.

Nyd den som en del af dit selvomsorgsritual med en kop te og måske lidt kokosflødeskum.

Det skal du bruge:

Til 4 personer.

Crumble dej

  • 2 dl. mandelmel af blendede mandler
  • 1 dl. fedtreduceret mandelmel
  • 2 dl. glutenfri havregryn
  • 2-3 spsk. yacon sirup (Kan udelades, afhængig af hvor sød du vil have kagen og hvilken frugt du bruger. Noget frugt er jo naturligt mere sødt end andet)
  • 3 spsk. collagen pulver eller andet smagsneutralt proteinpulver (feks. ærteprotein)
  • 1 nip havsalt

Bland alle ingredienserne sammen med fingrene til du har en fast blød crumble dej. Gem 3 spsk. af kokossukkeret til at drysse over fyldet.

Fyld

Du kan bruge al slags frugt efter smag (blommer, æbler, pærer & bær). Jeg havde en masse æbler og pærer tilovers fra haven, så jeg brugte kun æbler og pærer i denne version, og det smagte lækkert.

  • 700-800 gr. æbler og pærer i mundrette stykker
  • Ca. 2-3 tsk. kanel
  • 1 tsk. vanilje
  • 0,5 dl. hakkede mandler/hasselnødder (kan udelades)

Skær frugten i mundrette stykker og bland sammen med kanel og vanilie. Drys lidt af kokossukkeret over frugtblandingen. Kom frugtblandingen i et smurt ovnfast fad.

Smuldr crumbledejen jævnt over frugten og bag ved ca. 180 grader varmluft til dejen er gylden og sprød.