Massage og kropsbehandling 2018-10-08T19:51:25+00:00

Massage, kropsbehandling og psykolog i Værløse

Kropsbehandling

Kropsbehandling

Kropsbehandling med alt det bedste fra traditionel ayurvedisk kropsmassage, zoneterapi og dybdemassage.

Ayurveda betyder ”Livets Videnskab” og er det traditionelle naturlige indiske helingssystem. Det betragtes som yogaens helbredende søster og er mere end 5000 år gammelt.

Sundhed er ifølge ayurveda en tilstand hvor krop, sind og sjæl er i balance. Hvis der er ubalance i en af de tre, åbner vi døren til mulige sygdomme. Ayurvedisk massage balancerer kroppen og sindet, så der skabes harmoni hos det enkelte menneske – gennem massage, stræk og vejrtrækningsøvelse.

Zoneterapi består af tryk og massage af bestemte zoner på fødderne. Zonerne korresponderer med bestemte kropsområder og indre organer. Ved at stimulere disse zoner balanceres og normaliseres organfunktionerne og kroppens kredsløb og udrensning forbedres.

Dybdemassage er særligt velegnet til smertelindring, og til frigørelse af muskelspændinger overalt i kroppen samt andre problemer, som påvirker bevægelsesapparatet. Der arbejdes med dybere muskellag samt bindevæv. Under en dybdemassage vil de tryk, strøg og æltning massøren bruger være mere intense og dybere og vil give en mere vedvarende effekt. Blodgennemstrømningen øges hvorved affaldsstoffer bliver transporteret væk.

Dette er den ultimative kropsbehandling – og den vil efterlade dig fredfyldt og afslappet både mentalt og fysisk.

Hvis du dyrker yoga vil denne behandling også hjælpe dig til en dybere praksis, da spændinger masseres og strækkes – og affaldsstoffer hjælpes ud af kroppen.

Kropsbehandlingen kan bookes hver fredag mellem kl. 12.00-16.00.

Pris 60 minutter: 750 kr. (15% rabat til Kula Yoga månedsmedlemmer)
Pris 90 minutter: 1050 kr. (15% rabat til Kula Yoga månedsmedlemmer)

Book her

Telefon: +45 26201222 |  E-mail: shantosham@gmail

Behandler: Kenneth

Kenneth har mere end 20 års erfaring som kropsterapeut og han er både fuldkropsmassør, zoneterapeut, øreakupunktør, kranio/sakralterapeut, Lastone terapeut og Ayurvedisk massør.

Han har behandlet klienter privat og i virksomheder i næsten 20 år – og hans erfaring og passion for det hele menneske kan mærkes, når man ligger på hans massagebriks. Han behandler meget intuitivt og trækker på alle sine erfaringer og uddannelser i hver enkelt behandling.

Psykolog / terapi

Terapi

Et samtaleforløb hos en psykolog er muligheden for professionel hjælp, hvis livet i en periode gør ondt.

Cecilie brænder særligt for at hjælpe både unge og voksne med stress, angst og depressive tendenser.

”Netop stress, angst og depressive tendenser ser jeg som naturlige og forståelige måder at reagere på som en konsekvens af det hæsblæsende tempo, manges hverdagsliv foregår i. Mange oplever det som en daglig kamp at skulle leve op til ekstremt høje krav fra omgivelserne, og ikke mindst fra dem selv – og lever ofte liv, de bedst selv kan beskrive som ’hamsterhjul’. Og det er netop forståeligt at reagere på dette”

Cecilie er autoriseret psykolog, uddannet fra Københavns Universitet, 36 år og mor til to drenge.

Som psykolog er Cecilie kompetent, varm og nærværende og har stort fokus på, at den enkelte føler sig tryg i samtalen. En god relation er fundamentet for et vellykket terapiforløb.

Cecilie har mange års erfaring fra både privat praksis og fra psykiatrien. Sidste år opsagde Cecilie sin faste stilling inden for psykiatrien til fordel for at kunne hellige sig det terapeutiske arbejde, og sin familie. Cecilie driver nu sin egen private psykologpraksis i både Hellerup og Værløse, foruden terapeutisk konsulentarbejde i Hillerød.

Det er muligt at booke en samtale hos Cecilie i KULA YOGA´s lokaler hver torsdag. Der tilbydes samtaler både i dags- og aftentimerne.

Pris: 950 kr. for en konsultation på ca. 50 minutter.

Som medlem af Sygesikringen Danmark er det muligt at få tilskud (op til 300 kr. pr. samtale) ved en række psykiske problemstillinger, herunder angst og depression.

Book her:

Telefon: +45 28358550
Hjemmeside: www.ceciliestjernholm.dk